Klokken er 17:00, og de fleste virksomheder i AI Innovation House har lukket og slukket for i dag. Alligevel er der ikke helt stille i huset. For en gruppe unge i alderen 15-25 år er rykket ind til nogle inspirerende timer væk fra skolelivets skriveborde. En går på efterskole, en anden læser en kandidat i digitalisering og en tredje læser software-ingeniør på DTU i København. Til fælles har de alle en stærk interesse for digitalisering, og de har meldt sig til ungdoms advisory board i AI Innovations House.
COO, Michaela Andersen, byder velkommen og starter dagen med en rundvisning. De unge suger hver information til sig, når der bliver fortalt om husets virksomheder og deres take på det digitale univers og løsninger med kunstig intelligens i spil.
– Da jeg startede som COO i huset ved årsskiftet, blev det ret klart for mig, at vi ’gamle’ kan have svært ved at følge med i det nyeste af det nye. Jeg har tidligere brugt unge mennesker i mit arbejde, så det ligger ikke langt fra min tankegang at gå den vej. Så da CEO, Jørgen Andersen, foreslog et Ungdomsråd, var jeg ikke længe om at gribe den tråd, fortæller Michaela Andersen.
Tre oplæg former dagen – Jeppe fra Atea fortæller om, hvordan de globale klimaudfordringer kan løses med kunstig intelligens. Johan fra Uptime Development giver et kursus i at blive cyperhacker. Selvfølgelig for at forstå, hvordan man kan beskytte sig mod det. Rasmus fra Lunar præsenterer mulighederne for brug af gamification.
Selvom hovederne bliver mætte af ny viden, er der også lagt op til lidt at fylde maven med. Michaela disker op med pizza og sodavand midt i programmet, hvor der bliver plads til at vende og dele de mange indtryk med hinanden.
– Jeg håbede før mødet, at de unge mennesker – ud fra de inspirationsoplæg, vi diskede op med – fik sat nogle billeder i hovederne, som gjorde, at de tænkte ud af boksen – og kunne inspirere os til nye tiltag ud fra sammensætningen af inspiration og den viden, de unge selv sidder med. Og det må man sige, at de gjorde. De kom med en masse gode input, og dem vil jeg nu dykke ned i, siger Michaela Andersen.
Gennem min tidligere medstuderende Mads, som arbejder som studentermedhjælper hos work-live-stay.
Siden gymnasiet har jeg interesseret mig meget for, hvordan man bruger digitalisering i storytelling, og hvordan vi som forbrugere forstår og aflæser teknologien. Jeg vil derfor gerne dykke endnu mere ned bag facaden og dele min interesse med ligesindede.
Det er fedt at møde engagerede og motiverede mennesker og virksomheder i et digitaliseringshus. Jeg får nye perspektiver og bliver introduceret til koncepter, jeg ikke havde hørt om før.
Jeg så det på LinkedIn gennem forbindelserfra Food Innovation House, hvor jeg har arbejdet som studentermedhjælper.
Jeg har altid syntes, at teknologi og digitalisering er sjovt. Der findes næsten ikke et problem, som ikke kan løses med teknologi. Jeg læser til software-ingeniør på DTU og vil gerne udvide mine kompetencer, så jeg får en bredere palette af værktøjer.
Det er et imponerende hus og mange spændende indtryk. Særligt oplægget om cyperhacking er relevant for mig og kunne godt være noget, jeg kan tage med mig i min uddannelse.