Af Mette Bernt – Foto: Hyldager Fotografi
Klokken er 11. Det er mandag formiddag. Jeg træder ind i Food Innovation House, hvor der er en særlig stemning og duft. Billeder og reoler siger Food, og jeg bliver helt naturligt sendt i køkkenet, da jeg spørger efter Peder. Straks, jeg træder ind, er der medarbejdere, der smiler og siger ’hej’. ”Peder, ham finder vi lige, vil du have en kop kaffe?”
Storsmilende kommer Peder og er klar til at for- tælle om Appetize+ og hans rolle – at stå i spidsen for holdet, der har ansvaret for frokost og mødefor- plejning i DANDY Business Park.
Sådan står der på appetize.dk. Det passer perfekt med Peders tanker. Om råvarerne, duftene og det visuelle indtryk. Sidstnævnte vækker genklang, når jeg tænker på frokostbuffetens små skåle med varme retter. Altid pyntet med krydderier og grønt.
– Man bliver bare mæt af andre indtryk end det, der kommer ind i munden, siger Peder, der har en fortid hos både Kong Hans, D’Angleterre, Meyers og Comwell Kolding.
Hos sidstnævnte stod den på store konferencer. Peder ved derfor, hvad der skal til, når man laver mad til mange – og hans holdning er klar. Mødet mellem mennesker er lige så vigtig som maden. Frokost er fællesskab på tværs
Møder man tidligt ind på sit kontor i DANDY Business Park, kan man se, at der er lys i køkkenet fra tidlig morgen. Det første hold møder ind kl. 6. Det andet kl. 7, og kl. 8 samles alle til morgen- briefing.
– Der er morgenbriefing hver dag. Er vi med? Er der en, der er syg? Skal der en fra det varme over i pålæg? Kl. 13.50 er der debrief. Gik det, som det skulle? Holdt vi, hvad vi lovede? lyder det fra Peder, som uddyber, hvordan hver medarbejder skifter mellem de forskellige stationer, fordi afveksling er mere inspirerende end rutine.
For ham udgør selve frokosten, produktet, 80% af oplevelsen. Personalet udgør de sidste 20%.
De skal være synlige og møde de ansatte i par- ken med smil og åbent sind.
– Fordi frokosten er et samlingspunkt. Man glæder sig til frokost. Det er et afbræk i hverdagen, hvor man få snakket om andet end den næste power point, siger Peder, der understreger, at hans vigtigste opgave er at sikre, at hans ansatte har det godt.
En kommentar, der får mig til at tænke på de smil, jeg blev mødt med i køkkenet.
Det kommer ikke som en overraskelse, at der er forskel på, hvad folk vil have til frokost. Hvor nogen er til skærepålæg og den varme ret, er det vigtigt for andre med salater og grønne proteiner. Hot dog og burgere kan også skabe glæde på en fredag.
Uanset, hvilken dag det er, forsøger holdet i Appetize+ at tilgodese alle ønsker. Hver dag er der noget vegansk, glutenfrit og lactosefrit, og én gang om ugen er en varm, grøn ret.
– Uanset, hvad menuen er, laver vi altid maden fra bunden. Sylter, bager og følger Fødevare- styrelsens kostråd. Hver fredag, inden vi går hjem, samles hele holdet og planlægger, hvad der skal på menuen. Det er vigtigt, at alle er med, fordi vi inspirerer hinanden, fortæller
Peder har endnu en kæphest som køkkenchef. Når der bliver bestilt varer, er de så vidt muligt fra Danmark på grund af transporten.
– Vi måler på vores samlede CO2-aftryk ogarbejder lige nu på at overgå til bronzemærket i økologi, siger Peder og fortsætter med et sjovt
– Det tager halvanden time at pille de 600 æg, der skal til, når der er æg til frokost. Serverer vi æggene med skal, så man piller hver sit æg, sparer vi på Det skaber måske mulighed for, at æggene kan være økologiske.
I det hele taget involverer Peder parkens ansatte i køkkenets tiltag, og en madspildsordning kommer alle til gode. Hver dag efter frokost er det nemlig muligt at købe rester fra buffeten. Bakkerne står klar, og betalingen foregår på MobilePay. Nemt og bekvemt.
Vi kunne snakke om mad og mødet mellem mennesker i timevis, men klokken nærmer sig 12. Det er blevet tid til frokost.
En robot, der kører mad mellem husene i DANDY Business Park? Den tanke leger man med lige nu og tester en Capra Robot. Ser du den en dag, er den måske på vej fra Food Innovation House til AI Innovation House med frugt til de ansatte.
Den første opgave, man stiller den lille robot, og et eksempel på, at man i DANDY Business Park hele tiden har blikket rettet mod innovation, leg og sammenhæng mellem husene.