Livslang læring og forskning i verdensklasse. Mød SDU i DANDY Business Park
04 oktober 2023

Livslang læring og forskning i verdensklasse – mød SDU i DANDY Business Park

Syddansk Universitet og DANDY Business Park har etableret en ny hub, der skal eksperimentere med nye formater for livslang læring, forskning og sammenhængskraft mellem universitetet og arbejdsmarkedet.

 

I en verden i konstant forandring er behovet for livslang læring og opkvalificering mere presserende end nogensinde. Hvordan sikrer vi, at vores arbejdsstyrke ikke kun følger med, men også fører an i denne transformation?

Dette initiativ vil arbejde tæt sammen med virksomheder for at identificere de specifikke uddannelsesbehov, der vil drive fremtidig innovation og vækst. Uanset om det er inden for områder som kunstig intelligens, bæredygtighed, ledelse eller noget helt fjerde, sigter SDUx mod at skabe skræddersyede efteruddannelsesmuligheder, der matcher den virkelige verden.

X’et står for Xperimentarium – og skal signalere, at der nu eksperimenteres med nye formater for samarbejde inden for forskning og praksisrelevante elementer i efter- og videreuddannelse. I SDUx udvikles der alt fra tretimers kurser og enkeltmoduler til længere uddannelsesforløb i fleksible formater. Formålet er at bidrage både til den enkeltes livslange læring og virksomhedernes samlede innovationskraft, vækst og produktivitet. Uddannelserne vil tilpasse sig de udfordringer og muligheder, som samfundet og erhvervslivet efterspørger.

Vi står over for en fremtid, hvor den kontinuerlige læring vil definere vores succes. Sammen med SDUx-teamet, som allerede er godt i gang med deres mission, ser vi frem til at udforske og forme denne fremtid.

Fokus i det første år er digitaliseringen ind i samfundsrelevante områder eller brancher. Det vil bl.a. tage udgangspunkt i kunstig intelligens, digitalisering, grøn omstilling og bæredygtighed. Det første kursus starter op i november 2023.

Du kan møde Henrik Brændstrup og Pia Ellen Kjær fra SDUx på 2. sal i AI Innovation House, hvor de har base i Vejle.

 

Se mere om parkens huse og faciliteter

8 huse, 200 virksomheder og 1.000 medarbejdere

Klik her